Staldvagter

Kollektiv pasning af stalden og dens heste

For at holde prisen for staldleje så lav som mulig, hjælpes vi alle hos Stald Rygaard kollektivt ad med pasning af heste.
Derfor følger der ca. 3 staldvagter (afhængigt af antal opstaldere) med hver måned pr. antal hest, som man har opstaldet.

Takket være staldvagterne får du dermed friheden til at besøge din hest uden at skulle bekymre sig om strøelse, fodring eller luftning, så du frit kan komme og nyde kvalitetstid med sin hest. De dage du ikke selv kommer i stalden, kan du ligeledes regne med at din hest har været i hænder og passet med alt ift. boks, fold og foder.

Antallet af staldvagter varierer af det totale antal af opstaldede heste og kan derfor variere fra 2-5 vagter/mdr. Man behøver ikke tage morgenvagter, og man kan selv være med til at planlægge hvornår og hvilke vagter, man ønsker at tage til ryttermøderne.

Vagterne omfatter:

  • Fodring,
  • Ind- eller udlukning af alle hestene,
  • Opfyldning af enten halm i bokse eller stråfoder i bokse
  • Fejning af staldgangene og gangarealer.
  • Let rengøring af spiseområdet på folden

Alt efter hvor vant man er til staldarbejde samt antallet af opstaldede heste tager en vagt o. 1-2 timer.

Som introduktion til vagterne, går man med som “føl” 2-3 gange – så dette er ikke noget man bare bliver kastet ud i, og kvaliteten af arbejdet opretholdes ligeledes.

Alle (over 18 år) der er vant til at håndtere heste kan have fodervagter, da vores heste er nemme at trække ud og ind.

Hvis man vil sælge eller købe vagter koster én vagt 200 kr., og man kan derved sælge alle vagter, hvis man ønsker fuldpas!
Til gengæld er der mulighed for at gøre sin staldleje endnu billigere, hvis man køber staldvagter af andre.